BoligkøbBoligmarkedEjerboligmarkedFørstegangskøbereLejlighedskøb

Ejerlejligheder er populære blandt førstegangskøbere

Knap hver anden dansker, der aktuelt leder efter en ny bolig, er førstegangskøbere. Det viser en ny boligundersøgelse. Samtidig overhaler interessen for ejerlejligheder interessen for at købe hus. Vi ser nærmere på tendensen.

Drømmer du også om at købe en bolig? Så er du langt fra den eneste. En undersøgelse lavet af YouGov for ejendomsmæglerkæden Home viser, at 15 procent af danskerne har planer om at købe en bolig inden for det næste halve år. Og særligt mange førstegangskøbere ønsker at få en fod inden for på ejerboligmarkedet. Hver anden dansker der er på boligjagt, er nemlig førstegangskøber.

Hvem er førstegangskøberne?

Næsten halvdelen af dem, der leder efter en ny bolig, er førstegangskøbere – og størstedelen af dem er unge under 30 år. En positiv udvikling, hvis man spørger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i Home.

Om undersøgelsen
  • 2.000 respondenter over 18 år deltog i YouGov-undersøgelsen.
  • Af de adspurgte svarede 15 procent, at de overvejer at købe en ejerbolig i løbet af de næste seks måneder.
  • 74 procent af de 18-29 årige, der planlægger et boligkøb er førstegangskøbere.
    Til sammenligning er tallet i aldersgruppen 40-49 årige nede på 14 procent. 

Købere vil bo i ejerlejligheder

Flere af de købsinteresserede efterspørger en lejlighed fremfor et hus. Det viser undersøgelsen lavet for Home. Fem procent af danskerne har planer om at købe hus, mens hele syv procent er på udkig efter en lejlighed. En overraskelse, fortæller boligmarkedsanalytiker i Home-kæden Henrik Hauthorn Jensen:

”Det er meget overraskende. Vi ser en stor interesse for lejlighederne lige nu, og det har bygget op over de seneste måneder, hvor udbuddet er steget, og priserne er kommet under pres. Selv om det stadig er relativt dyrt at købe lejlighed, især i de største byer”.

Når du skal købe en andelsbolig kan du låne op til 80 procent af værdien med et realkreditlån. Her er det et krav, at du kan stille med en kontant udbetaling på mindst fem procent af købesummen. De sidste 15 procent kan finansieres med et banklån.

Stramme låneregler kan sætte en stopper for boligdrømmene

Det er dog langt fra alle førstegangskøbere, hvis boligdrømme bliver til virkelighed. De seneste års stramninger af låneregler kan nemlig spænde ben for de boliginteresserede, mener ejendomsmæglerkæden Home.

”Førstegangskøberne har ingen opsparing med fra en anden bolig, og mange steder i landet er priserne steget så meget, at de skal spare en mindre formue op til udbetalingen på fem procent. Det betyder, at nogle enten må spare op i længere tid, søge bolig andre steder eller helt droppe deres planer,” siger Michael Dalsager til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om salg af ejerboligen
Nynne Groth
Om forfatteren: Nynne Pihl Groth arbejder som presse- og kommunikationsmedarbejder hos Ejerportal.dk, hvor hun formidler nyttig information om ejerboligmarkedet. Nynne har en kandidat i kommunikation fra Copenhagen Business School, og brænder for det journalistiske arbejde.
Skriv en kommentar