håndværkerfradragUnderskriftindsamling

Underskriftindsamling: Bevar håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget står til at udløbe med udgangen af 2014 – det vil vi gerne lave om på. Derfor har vi startet underskriftindsamlingen www.bevarfradraget.dk

Håndværkerfradraget er en økonomisk håndsrækning til danskere, der står overfor at udføre håndværksopgaver i deres huse, lejligheder eller sommerhuse.
Fradraget gør det muligt det muligt at få fradrag for 15.000 kroner pr person i en husstand til forbedringer og renoveringer af boligen. Efter skat svarer det til ca. 5000 kroner.

Fordelagtigt fradrag

Håndværkerfradraget giver ikke kun en skattefordel til de danskere, der skal have udført håndværksarbejde. Fradragsordningen har også skabt byggeaktivitet i byggebranchen og dermed resulteret i 5.000 danske jobs. Samtidig er fradragsordningen med til at gøre sort arbejde til hvidt arbejde. Ifølge Dansk Byggeri er antallet af personer, som har arbejdet sort faldet fra 215.000 til 158.000 siden håndværkerfradraget er blevet genindført. Håndværkerfradraget fordrer at kvitteringer for udført arbejde gemmes, da de skal bruges i forbindelse med indberetning af fradraget hos skat.

Når vi har indsamlet 50.000 underskrifter vil vi indlevere dem på Christiansborg for at sende et signal til politikerne om, at danske borgere og håndværkere ikke er klar til at tage afsked med fradragsordningen. For at nå vores mål har brug for masser af opbakning. Ønsker du at bakke op om initiativet er du derfor velkommen til at dele www.bevarfradraget.dk med dine venner og bekendte.

Om forfatteren: Ejerportal.dk har siden år 2003 formidlet nyheder, informationer og services til landets ejerboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til Ejerportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.