En ny analyse fra Spar Nord udarbejdet med tal fra Danmarks Statistik viser, at der fra 2014 til 2019 er kommet 1.651 flere boliger på under 50 kvadratmeter, mens der til gengæld er flyttet 5.726 unge mellem 18-25 år til Danmarks største by.
Læg dertil, at antallet af boliger over 75 kvadratmeter er steget med 12,3 procent i samme periode, mens antallet af boliger under 75 kvadratmenter er vokset med blot 1,5 procent.
Men hvorfor er der ikke kommet flere små boliger til de studieklare unge? Svaret skal findes i 95 kvadratmeterreglen, som blev indført tilbage i 1990’erne.
95 kvadratmeterreglen kan være en hæmsko
At der er blevet bygget få små boliger i København kan skyldes den såkaldte 95 kvadratmeterregel, vurderer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm til Berlingske.
Hvor bor de studerende så henne?
At der kun er blevet bygget 1.651 lejligheder under 50 kvadratmeter i København de sidste 5 år, mens 5.726 er flyttet til byen, giver 4.075 hjemløse studerende. I princippet. For der bliver nemlig tænkt kreativt, når det gælder om at give de studerende tag over hovedet – dog ikke som ejerlejligheder, men som lejeboliger.
Læs også: Ejerboliger er populære blandt førstegangskøbere.
Af kreative tiltag kan nævnes containerbyen på Refshaleøen – CPH Village. Her flyttede de første studerende ind sidste år i de i alt 84 studieboliger. Og noget tyder på, at de midlertidige containerboliger er populære. Ifølge DR Nyheder er de nemlig også kommet til provinsen, hvor både Slagelse og Kalundborg har travlt med at give de studerende et billigt sted at bo til leje.
Slagelses borgmester John Dyrby Paulsen (S) udtaler til DR Nyheder at:
Læs også: Skal du leje eller fremleje din ejerbolig til en studiekammerat.
Aarhus, Odense og Kolding melder også om en øget tilflytning af studerende og stiller derfor en bolig til rådighed for de studerende, så ingen er hjemløse ved studiestart.
Ejerportal.dk følger løbende udviklingen om manglen på de små lejligheder i København, og vil opdatere artiklen, så snart der kommer nyt på området.