Markant stigende boligbyrde i 2005

Det er blevet markant dyrere at være boligkøber i 2005. Stigende boligpriser er tidligere blevet udlignet af faldende renter. Det er slut nu.
Det er blevet markant sværere at være førstegangskøber på boligmarkedet i 2005. Det viser Nykredits opgørelse af den såkaldte boligbyrde for fjerde kvartal 2005. Boligbyrden er en måling af de samlede boligudgifter i procent af indkomsten efter skat. I København er boligbyrden nu oppe på 56,5 procent mod 49,2 procent ved udgangen af 2004. I en årrække fra 2000 og frem har det ellers været en tommelfingerregel for københavnere, at knap halvdelen af indtægten gik til boligen. – Boligmarkedet har tidligere fået hjælp fra den faldende rente, skattestoppet og danskernes stigende lønninger. Men i 2005 har renten været uændret og mod slutningen af året svagt stigende. Alligevel er prisstigningerne taget til, især i København, og det slår igennem, siger chefanalytiker Thomas Kyhl, Nykredit.
Kilde: Berlingske Tidende

Om forfatteren: Ejerportal.dk har siden år 2003 formidlet nyheder, informationer og services til landets ejerboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til Ejerportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.