Flere udenlandske håndværkere

Den hektiske byggeaktivitet gør det uendelig svært for boligejere og -lejere at få fat i håndværkere, og det gælder, hvad enten der skal bygges nyt badeværelse eller ny carport. Derfor tyr flere og flere til de udenlandske håndværkere fra Østeuropa. Ifølge Bolius Boligejernes Videncenter er det i dag svært blot at få håndværkere til at give et tilbud. Hos Dansk Byggeri bekræfter afdelingschef Vibeke Gaardsholdt, at der bliver flere og flere udenlandsk beskæftigede. “Vi mener, at de udenlandske håndværkere udgør ca. halvanden procent af de danske beskæftigede i byggebranchen. Og da der er 160.000 beskæftigede, bliver det til 2.400 udenlandske håndværkere. Men der er vel at mærke kun tale om de udenlandske håndværkere, der er her på lovlig vis,” siger Vibeke Gaardsholt.Berlingske Boligen Liebhaverboliger & Villaer forside (200806).

Om forfatteren: Ejerportal.dk har siden år 2003 formidlet nyheder, informationer og services til landets ejerboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til Ejerportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.