Da regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative vedtog finansloven for 2017, blev aftaleparterne også enige om at forlænge fastfrysningen af grundskylden, der blev vedtaget med finansloven for 2016.
Boligejere skal ikke betale mere i grundskyld
Når man ejer en bolig, skal man betale grundskyld, hvilket er den skat man betaler for selve grunden, hvor boligen ligger på. I 2016 blev grundskylden fastfrosset, for dem som boede i ejerlejlighed, parcelhus, rækkehus eller sommerhus. En forlængelse af denne fastfrysning betyder at boligejere ikke kommer til at betale mere i grundskyld i 2017. Derudover blev fastfrysningen udvidet til også at omfatte andelsboligforeninger og erhvervsejendomme.
Dyre boliger kan tjene på fastfrysningen
Fastfrysningen vil for en lang række boligejere betyde at de kommer til at betale mindre i grundskyld. Denne besparelse sker, ved at den planlagte stigning på mindst 5,5 procent i skattegrundlaget er udskudt, hvilke giver den typiske boligejer en gennemsnitlig skattebesparelse på 540 kroner, oplyser Skatteministeriet.
Hvor meget den enkelte boligejer kommer til at spare i kroner og øre afhænger af, grundens værdi og derved også boligpriserne i området. Bolius har lavet en oversigt over, hvad den gennemsnitlige boligejer i de forskellige kommuner kommer til at spare på fastfrysningen. Frederiksberg Kommune har nogle af landets højeste grundpriser, hvor en gennemsnitlig husejer sparer 2.422 kroner på fastfrysningen af grundskylden. Det ser dog anderledes ud andre steder i landet, hvor fastfrysningen i 25 kommuner ikke får nogen betydning, da boligejerne allerede er nået loftet for, hvor meget de skal betale i grundskyld.
