Siden 1966 har loven om ejerlejligheder kun været justeret få gange, og det betyder, at den ikke er tilpasset nutidens boligmarked. Det vil boligminister Kaare Dybvad Bek (S) gerne lave om på. Den 23. januar 2020 var et forslag om opdateringen af loven derfor til førstebehandling i Folketinget.
”Lovforslaget moderniserer ejerlejlighedsloven, så reglerne bliver lettere at forstå og anvende i praksis for både ejerforeningerne, de enkelte ejere og de professionelle aktører på området,” siger boligministeren til Videncentret Bolius.
Det forventes, at den nye og opdaterede lov om ejerlejligheder træder i kraft den 1. juli 2020. Lad os se nærmere på nogle af boligministerens ønskede ændringer.
Bøder til ejere, der forsømmer deres forpligtelser
I forslaget sættes særlig paragraf 10 under luppen med et ønske om strengere krav til eksklusion og sanktionsmuligheder til ejere, der på grov vis misligholder regler og beslutninger i foreningen. I paragraf 10, stk. 4 står der:
I forslaget skal muligheden for at pålægge ejeren at fraflytte sin lejlighed i tilfælde af grov misligholdelse erstattes af to reaktionsmuligheder: Bod eller eksklusion, så ejerforeningen har mulighed for at vælge den reaktionsmulighed, der passer bedst på det konkrete forhold.
Angående bod – så ønsker boligministeren helt konkret at indsætte en bestemmelse, der giver ejerforeningen hjemmel til at pålægge en ejer, der groft forsømmer sine forpligtigelser, en bøde. Beløbet på bøden lyder på 10.000 kroner og ved gentagelse misvedligeholdelse kan bøden komme op på 20.000 kroner.
Klarere regler for eksklusion
Den anden reaktionsmulighed er eksklusion, som i det nye lovforslag stadig skal være en mulighed hos ejerforeningerne. Der står:
Da eksklusion er et indgreb i ejendomsretten kræves det, at ejerforeningen fastsætter klare regler om, hvordan beslutningen om eksklusion træffes. Samtidig skal en beslutning om eksklusion også indbringes for domstolene.
Husordenen får en selvstændig bestemmelse
Udover skærpede sanktionsmuligheder, sætter det nye forslag også husordenen på dagsordenen. Boligministeren og udvalget bag lovændringerne konstaterer nemlig, at der i ejerforeninger jævnligt opstår uklarhed om, hvilke regler der kan fastsættes i en husorden, og hvilke regler der har karakter af vedtægtsregler.
Derfor skal husordenen gøres til en selvstændig bestemmelse i den opdaterede lov, og samtidig skal grænserne for, hvad der kan laves af regler i husordenen tydeliggøres hos foreningerne.
LÆS OGSÅ:Eksempel på husorden i ejerforeningRegler om ledelse, regnskab, eksklusion og andre vigtige beslutninger hører nemlig vedtægterne til. Alt imens regler om de praktiske forhold skal stå i husordenen, da den ikke har samme gyldighed som vedtægterne.
Stemmebegrænsningsreglen bør afskaffes
Ejerlejlighedslovens § 2, stk. 4, er en stemmebegrænsningsregel, der omfatter en regulering af stemmerettigheder for hver af ejerlejlighedsejerens lejligheder. Den siger at, ejere der råder over flere lejligheder opnår et antal stemmer svarende til summen af de pågældende lejligheders fordelingstal.
En bestemmelse, der også har medført, at udlejer ikke kan deltage i afstemninger efter fordelingstal for de lejligheder, som genudlejes. Med lovforslaget afskaffes denne stemmebegrænsningsregel også.
Find hele forslaget her
Med sine i alt 75 sider, så indeholder forslaget mange flere interessante bestemmelser og ændringer. Du kan læse hele forslaget til lov om ejerlejligheder her.
Foto: Claus Bech
