boliglovenejerforeningerNormalvedtægtsærvedtægt

Den nye normalvedtægt for ejerforeninger er landet

I forbindelse med at den nye boliglov blev vedtaget den 1. juli 2020, blev der lovet en opdateret normalvedtægt for ejerforeninger, der ikke har en særvedtægt. Den er nu landet. Her kan du læse mere, om hvilke bestemmelser der gælder for ejerforeningerne i den nye normalvedtægt.

Den nye normalvedtægt blev udstedt den 29. november 2020 og gælder for alle ejerforeninger uden særvedtægt, der bliver stiftet efter den 1. januar 2021. Det vil altså sige, at de ejerforeninger, der ikke har en særvedtægt, og som er stiftet før den 1. januar 2021 indtil den 31. december 2021 vil være omfattet af den nuværende normalvedtægt.

Det er således først, når året er omme i 2021, at de eksisterende ejerforeninger uden særvedtægt omfattes af den opdaterede normalvedtægt. På den måde får eksisterende ejerforeninger mulighed for at vedtage en særvedtægt inden de, ligesom de nye ejerforeninger, vil blive omfattet af den nye normalvedtægt.

Nye flertalskrav og sikkerhedsstillelse

Som en del af den nye normalvedtægt står der, at salg af eksempelvis større grundarealer eller lignende nu kræver et flertalskrav på 9/10-dele. Eller med andre ord kræver et sådant salg minimum 90 procents tilslutning i foreningen.

Foruden det nye flertalskrav er det nu også muligt for ejerforeninger at tinglyse pantstiftende vedtægter på en sådan måde, at hovedstolen nu kan fastsættes til 50.000 kroner med tillæg af renter og omkostninger.

En generel præcisering af vedtægterne

Den opdaterede normalvedtægt skal rette op på de eventuelle forvirringer eller tvivlsspørgsmål, der kunne være i forbindelse med den nuværende normalvedtægt. Herunder er det blevet præciseret, at den ordinære generalforsamling ikke nødvendigvis skal afholdes inden udgangen af maj måned, men blot senest seks måneder efter, at regnskabsåret er blevet afsluttet.

Derudover er bestemmelser omkring blandt andet valg af bestyrelsesmedlemmer, elektronisk kommunikation, vetoret og vedligeholdelsespligtens fordeling ligeledes blevet forenklet og præciseret i den nye normalvedtægt. Dette kan du læse mere om ved EjendomDanmark.

Lejer som bestyrelsesmedlem og bestemmelser om korttidsudlejning

Det er ikke kun korrigering og præciseringer fra den nuværende normalvedtægt, der er at finde i den nye opdaterede normalvedtægt. Som noget nyt kan et medlem nemlig give sin lejer fuldmagt til at kunne vælges til bestyrelsen i en ejerforening.

Derudover er det nu også muligt, at foreningen kan træffe beslutninger om korttidsudlejning i foreningen med et kvalificeret flertal. Uanset hvad skal der dog være mulighed for at korttidsudleje sin lejlighed med mindst fire separate udlejninger på maksimalt 30 dage hvert år. Den bestemmelse kan kun fraviges, hvis foreningen vedtager deres egen vedtægt.

Ejerportal.dk har før skrevet om ejerlejlighedsloven og den opdaterede normalvedtægt. Du kan derfor blive endnu klogere på emnet her.

Hvad så nu?

Generelt anbefales det, at ejerforeningerne tager stilling til den nye normalvedtægt. Det er nemlig ikke sikkert, at den nye normalvedtægt passer til alle foreninger, og netop derfor er der også indlagt den tidligere nævnte overgangsperiode, der gør det muligt for foreningerne at vedtage en særvedtægt inden den nye normalvedtægt træder i kraft.

Foreningerne bør derfor tage stilling til den nye normalvedtægt på næstkommende generalforsamling, da forandringerne i vores verden stiller nye krav til, hvordan forskellige ting skal håndteres i de enkelte ejerforeninger. Er det eksempelvis nødvendigt med særlige vedtægter, hvad angår udlejning på Airbnb? Og hvad med generalforsamlingerne, må de afholdes elektronisk?

Der er altså flere spørgsmål, som foreningerne bør stille sig selv inden de træffer beslutning om, hvorvidt de vil være omfattet af normalvedtægten, eller om de bør vedtage en eventuel særvedtægt. Ønsker foreningen juridisk vejledning vil det altid være en god idé at kontakte foreningens administrator eller en boligadvokat.

Om forfatteren: Mette Blume arbejder i kommunikationsafdelingen hos Ejerportal.dk. Her arbejder hun blandt andet med udarbejdelse af artikler og guides om nye tendenser på ejerboligmarkedet. Mette læser en bachelor i Journalistik- og Kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, og har derfor en forkærlighed for journalistik og formidling. I øvrigt har hun bred interesse for samfundet, herunder særligt ejerboligmarkedet da hun selv sidder i ejerbolig og ihærdigt følger udviklingen på markedet.
Kommentarer

Hej, vi har købt en ejerlejlighed i en mindre bebyggelse fra 2005 med 16 lejligheder i 2018. Bebyggelser består af 3 separate bygninger med stue- og første sal. 2 af bygningerne har elevator, hvoraf vi deler elevator med anden ejer. Ved købet blev vi oplyst om, at det årlige serviceeftersyn deles med denne ejer. Vi er indforstået med dette. Sagen er imidlertid denne, at der tidligere har været problemer med elevatoren. Vi har betalt 2-3 regninger for reparation af elevatoren udover serviceeftersyn. Der er fortsætte problemer med elevatoren og vi har bedt ejer foreningen om at få bragt elevatoren i orden. Men formanden har svaret, at det er vores eget problem og dermed udgifterne til reparationer. Vores spørgsmål er derfor. Er dette korrekt?

skriv et svar
Johannes Theodor Gehrke - 2 måneder siden

    Hej Johannes

    Tak for dine to kommentarer. Vi har desværre ingen juridiske rådgivere siddende herinde, hvorfor du skal have fat i en administrator eller boligadvokat, hvis du søger rettidigt svar. Det er dog altid vedtægterne, der er gældende. Er der i vedtægterne nedskrevet, at I deler udgifter til elevator vil dette være gældende indtil en eventuelt ændring af normalvedtægter træder i kraft.

    De bedste hilsner
    /Nynne – Ejerportal.dk

    Nynne Groth - 2 måneder siden
Skriv en kommentar