Skal I have en ny port, opsætte altaner eller udskifte taget i ejerforeningen?
Står jeres ejerforening over for et vedligeholdelsesprojekt? Så er der flere måder at finansiere projektet på.
Som udgangspunkt er det en rigtig god idé at gå tidligt i dialog med banken, så I kan få den fornødne vejledning i forbindelse med planlægningen af et renoverings- eller fornyelsesprojekt i ejerforeningen.
Ejerportal.dk har et samarbejde med Danske Bank og tilbyder, at jeres ejerforening får hurtig kontakt til en foreningsekspert fra Danske Bank, hvis I ønsker et lån til et vedligeholdelsesprojekt.
Finansiel vejledning tilpasset ejerforeningens behov
De fleste ejerforeninger finansierer vedligeholdelse, fornyelse og renovering via fælleslån. Fælleslånet er dog typisk et resultat af, at foreningen forinden har stiftet et byggelån til deres projekt.
Det er altid en god idé, at ejerforeningen har rådgivere fra banken med til de indledende øvelser inden et vedligeholdelsesprojekt tager konkret form. Foreningsrådgivere fra Danske Bank er klar til at holde ejerforeningen i hånden allerede, når der skal vejledes i, hvad foreningen finansielt har mandat til, når byggeprojektet skal vedtages på generalforsamlingen, og vejlede i hvilke finansielle risici, der er forbundet med både entreprisekontrakter, garantier og eventuelle forudbetalinger til entreprenører.
En foreningsrådgiver fra Danske Bank kan også hjælpe jeres ejerforening med at sætte den økonomiske ramme for det kommende projekt og give jer indsigt i, hvad projektet vil betyde for jeres daglige økonomi fremover.