Udstykningsloven

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i
matriklen
 
Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 10. april 2000 med de ændringer, der følger af lov nr. 466 af 7. juni 2001.
Kapitel 1
Definitioner
§ 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav.
§ 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov
1)   ét matrikelnummer eller
2)   flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.
Stk. 2. Hvis en samlet fast ejendom er noteret i matriklen som en landbrugsejendom, omfatter den tillige arealer, der ifølge lov om landbrugsejendomme skal henregnes til landbrugsejendommen.
Stk. 3. Hvis der til et matrikelnummer hører andel i en fælleslod, udgør andelen en del af den samlede faste ejendom.
§ 3. Ved en fælleslod forstås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst én ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom.
§ 4. Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der
1)   ikke er optaget i matriklen eller
2)   er optaget i matriklen uden matrikelbetegnelse.
Stk. 2. Ved en umatrikuleret ejendom forstås i denne lov et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed.
§ 5. Ved matrikulering forstås i denne lov, at umatrikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom.
§ 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom.
§ 7. Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres
1)   areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej eller
2)   umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.
§ 8. Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom.
§ 9. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at
1)   en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning m.v., eller
2)   et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom.
Kapitel 2
Matrikelvæsenet
§ 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Borgerrepræsentationen ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen.
Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen.
§ 11. Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, noteringer som nævnt i § 2 samt andre lovbestemte noteringer i matriklen.
§ 12. Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 13. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt.
Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan afkræve en praktiserende landinspektør nærmere oplysninger om udførelsen af et matrikulært arbejde.
Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner må matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, kun udføres af matrikelmyndigheden.
Kapitel 3
Ejendomsdispositioner
§ 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel.
§ 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen.
§ 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end
1)   30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller
2)   10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig størrelse.
§ 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel.
§ 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget.
Stk. 2. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage for dette krav.
§ 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav.
§ 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom.
Stk. 2. I tilfælde, hvor opførelse af mere end ét enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom har nødvendiggjort dispensationer, som muliggør en nærmere angivet udstykning, kan denne udstykning gennemføres uden hensyn til bestemmelser i anden lovgivning om bortfald af dispensation, som ikke er udnyttet.
§ 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf. §§ 14-16, og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. § 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner skal anmodningen rettes til matrikelmyndigheden.
Stk. 2. Fristen efter stk. 1 regnes
1)   for retsforhold omfattet af § 14 eller § 15 fra rettighedens stiftelse,
2)   for retsforhold omfattet af § 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren ifølge aftalen kan tiltræde brugen, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke er aftalt, fra aftalens indgåelse,
3)   for forhold omfattet af § 17 fra indvindingsarbejdets afslutning.
Stk. 3. Når der ved ekspropriation eller jordfordelingskendelse stiftes rettigheder som nævnt i §§ 14, 15 eller 16, skal vedkommende myndighed snarest muligt begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring.
§ 22. Hvis anmodning som nævnt i § 21, stk. 1, ikke fremsættes, eller hvis den nødvendige registrering i matriklen ikke kan finde sted, jf. § 30, eller ikke kan opretholdes efter § 33, kan matrikelmyndigheden påbyde aftalen ophævet.
§ 23. Tinglysningsdommeren skal ved tinglysning af dokumenter om adkomst, pant eller brugsret vedrørende fast ejendom påse, at bestemmelserne i § 14, § 15, 1. pkt., og § 16 overholdes. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om grundlaget for kontrollen.
§ 24. Matrikelmyndigheden skal ved registrering i matriklen påse, at bestemmelserne i §§ 18-20 overholdes. Ved matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller kendelse om jordfordeling påses overholdelsen dog af vedkommende myndighed.
Kapitel 4
Registreringen
§ 25. Arealoverførsel kan kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at bestemmelserne om pantehæftelser og servitutter i tinglysningslovens § 23 er iagttaget.
Stk. 2. Såfremt arealet er overdraget, skal det tillige godtgøres, at dokumentet om overdragelsen er tinglyst på begge ejendomme og ikke er betinget af andet end registreringen i matriklen. Endvidere skal overdragelsesdokumentet fremsendes til matrikelmyndigheden med bemyndigelse for matrikelmyndigheden til at begære det tinglyst som endelig adkomst, når arealoverførslen er registreret i matriklen.
Stk. 3. Hvis værdien af det overdragne ikke overstiger et af miljøministeren fastsat beløb, kan en skriftlig erklæring herom fra ejerne af de pågældende ejendomme erstatte betingelserne i stk. 2. Ved værdien af det overdragne forstås købesummen, dog mindst det beløb, hvormed værdien af det overdragne indgår i den ansatte ejendomsværdi ved seneste offentlige vurdering.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler, der for særlige tilfælde af arealoverførsel fraviger stk. 1-3.
§ 26. Sammenlægning kan kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at de pågældende ejendomme tilhører samme ejer, og at bestemmelserne om pantehæftelser i tinglysningslovens § 21 er iagttaget.
§ 27. §§ 25 og 26 gælder ikke, såfremt den matrikulære forandring sker som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse. Der skal i stedet foreligge erklæring fra vedkommende myndighed om, at arealoverførslen eller sammenlægningen er i overensstemmelse med beslutning, der er truffet ved ekspropriationen eller kendelsen.
§ 28. Ejendomsberigtigelse kan ske, såfremt
1)   ejeren af den eller de pågældende ejendomme erklærer, at den registrerede grænse er ændret ved hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning, eller
2)   vejmyndigheden erklærer, at et areal, der i matriklen er henregnet under ejendommen, i mindst 20 år har været offentlig vej.
§ 29. Miljøministeren fastsætter i øvrigt regler om, hvilke oplysninger der skal gives, og hvilken dokumentation der skal foreligge, når en matrikulær forandring ønskes foretaget. I reglerne kan det bestemmes, i hvilken form oplysningerne og dokumentationen skal gives.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at de praktiserende landinspektører skal
1)   afgive eller attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen efter stk. 1,
2)   udarbejde og attestere kort til brug ved registreringen og forberedelsen af denne og til forevisning ved tinglysning og
3)   give nærmere angivne oplysninger med henblik på ændring af matrikelbetegnelser.
§ 30. Matrikelmyndigheden kan kun nægte at registrere ejendomsberigtigelse, udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt fraskillelse af en fælleslod, såfremt
1)   §§ 18-20 ikke er overholdt,
2)   de oplysninger m.v., som efter bestemmelserne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler er nødvendige for registreringen, ikke foreligger, eller
3)   matrikelmyndigheden ikke har modtaget beløb, der er krævet forudbetalt efter § 47, stk. 1 eller stk. 2, eller efter lov om afgift ved udstykning m.m.
§ 31. Matrikelmyndigheden fastsætter matrikelbetegnelserne.
Stk. 2. Matrikelmyndigheden afgør, om oplysninger, der er registreret i matriklen, skal rettes som følge af tekniske ændringer af det materiale, der ligger til grund for registreringen. Miljøministeren kan pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen om forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., der fremkommer i forbindelse med arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen.
Stk. 3. Hvis matrikelmyndigheden i forbindelse med fremstilling af nye matrikelkort bliver bekendt med, at der i et område er væsentlig uoverensstemmelse mellem foreliggende oplysninger om skels beliggenhed, skal ejerne af de pågældende ejendomme efter anmodning fra matrikelmyndigheden oplyse om skelforholdene.
Stk. 4. I Sønderjylland kan matrikelmyndigheden rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold er registreret efter regler, der var gældende ved den tyske matrikulering og ikke svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke medfører indgreb i bestående rettigheder. Matrikelmyndigheden skal give ejerne af de pågældende ejendomme meddelelse om rettelsen.
§ 32. Matrikelmyndigheden skal underrette tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om matrikulære forandringer med henblik på nødvendig ajourføring af tingbogen henholdsvis det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR).
Stk. 2. Hvis tinglysningsdommeren eller kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på uoverensstemmelser med matriklens oplysninger, skal matrikelmyndigheden underrettes.
§ 33. Hvis en matrikulær forandring ikke kan indføres i tingbogen, skal tinglysningsdommeren underrette matrikelmyndigheden herom. Matrikelmyndigheden skal da tilbageføre registreringen, medmindre der inden en af matrikelmyndigheden fastsat frist fremskaffes dokumentation for, at der ikke længere er nogen hindring for indførelsen i tingbogen.
Kapitel 5
Afsætning af ejendomsgrænser m.m.
§ 34. En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde:
1)   Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse.
2)   Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til matrikelmyndigheden.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang naboejere skal inddrages, inden der foretages skelafsætning, og i hvilket omfang og på hvilken måde naboejerne skal orienteres om en foretaget skelafsætning.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af en ejendomsgrænse som led i en skelforretning efter §§ 35 og 36.
§ 35. Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning, jf. dog § 41. Den, der anmoder herom, hæfter for betalingen af de omkostninger, der er forbundet med forretningen, jf. dog § 39.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om skelforretninger.
§ 36. Ved skelforretningen skal landinspektøren afsætte skellet med den beliggenhed, som på grundlag af de foreliggende oplysninger efter landinspektørens skøn må anses for at være den rette ejendomsgrænse.
Stk. 2. Afsætningen af skellet er bindende for ejerne af de pågældende ejendomme, såfremt
1)   de skriftligt tiltræder afsætningen eller
2)   ingen af dem inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig underretning fra landinspektøren om afsætningen har anlagt retssag med påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at skellet ligger anderledes.
Stk. 3. Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt forlig sker ændring af landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren snarest ændre afsætningen af skellet i overensstemmelse med dommen eller forliget.
Stk. 4. Retten kan i ganske særlige tilfælde tillade, at sag anlægges efter udløbet af fristen i stk. 2. Fører en sådan sag til, at landinspektørens fastlæggelse af skellet ændres, påhviler det den, der har anlagt sagen, at rekvirere en landinspektør til at udføre det i stk. 3 nævnte arbejde. Retten sender udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt forlig til Kort- og Matrikelstyrelsen.
§ 37. Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter reglerne i §§ 35 og 36, skal landinspektøren snarest indsende oplysning om skellets rette beliggenhed til Kort- og Matrikelstyrelsen til notering i matriklen.
Stk. 2. Medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene, kan Kort- og Matrikelstyrelsen nægte at foretage notering efter stk. 1, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved skelforretningen. Nægtes notering, er forretningen ugyldig.
§ 38. Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i §§ 35 og 36.
§ 39. Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Anlægges der retssag efter § 36, stk. 2, nr. 2, træffes afgørelsen herom dog af retten. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen.
Stk. 2. Begæringen til hegnssynet skal indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter reglerne i hegnsloven om hegnssynsforretninger. Hegnssynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Hegnssynets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 40. Når der foreligger særlige omstændigheder, kan statsamtmanden træffe beslutning om, at omkostningerne ved skelforretningen helt eller delvis skal betales af staten. Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2. Statsamtmandens beslutning kan påklages til Kort- og Matrikelstyrelsen.
§ 41. §§ 35-40 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg Kommuner.
§ 42. Aftaler om beliggenheden af skel kan ikke tinglyses uden matrikelmyndighedens godkendelse.
§ 43. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om art og anbringelse af skelmærker, om indmåling af skel m.v. samt om tilknytning af målingen til det fælles referencenet.
§ 44. Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse samt landinspektører, der er ansat ved matrikelmyndigheden, og deres medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber. Der skal så vidt muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af ejendommen, og legitimation skal forevises på forlangende. Legitimation udstedes af matrikelmyndigheden.
Stk. 2. Landinspektøren har ret til at anbringe skelmærker. Det samme gælder varige mærker for opmåling, hvis de kan anbringes uden væsentlig ulempe for ejendommens ejer eller bruger.
§ 45. Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges.
Stk. 2. Den, der overtræder stk. 1, skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 46. Et areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune, medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet.
Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens § 52 a, stk. 2-4. Begæringen om tinglysning skal være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.
§ 47. Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager. Betaling kan kræves forud.
Stk. 2. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit område regler om opkrævning og betaling for matrikelmyndighedens forretninger. Betaling kan kræves forud.
Stk. 3. Sker betaling ikke rettidigt, tillægges renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, og indtil betalingen sker. Rentesatsen er den til enhver tid i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v. fastsatte rentesats.
Stk. 4. Matrikelmyndigheden kan fastsætte regler om gebyr for udskrivning af rykkerskrivelse, såfremt betaling ikke sker rettidigt.
§ 48. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1)   overtræder § 21, stk. 1, § 36, stk. 4, eller § 45, stk. 1, eller
2)   undlader at efterkomme et påbud efter § 22.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 49. Loven træder i kraft den 1. april 1991.
Stk. 2. En matrikulær sag skal behandles efter reglerne i den hidtil gældende udstykningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977, når sagen inden den 1. april 1991 er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen eller i Københavns og Frederiksberg Kommuner eller i de sønderjyske områder er rekvireret hos matrikelmyndigheden. Parterne kan endvidere begære, at en matrikulær sag behandles efter de nævnte regler, såfremt sagen er rekvireret hos en praktiserende landinspektør inden den 1. april 1991 og indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen inden den 1. oktober 1991.
§ 50. Følgende love og bestemmelser ophæves:
1)   Forordning af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse, med flere Foranstaltninger til Landvæsenets Forbedring i Danmark.
2)   Forordning af 27. september 1805 om Skovenes Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning i Danmark.
3)   Plakat af 11. april 1821 for Danmark, ang. Fremgangsmaaden ved Forandring af Landeiendommes Navne.
4)   Lov af 30. december 1858 ang. Tørvemosers Udskiftning m.v.
5)   Lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i de sønderjydske Landsdele.
6)   Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 
Lov nr. 139 af 17. marts 1999 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed m.m. (privatisering af de sønderjyske landinspektørkontorer), som ændrer §10, stk. 2, § 13, stk. 4, § 21, stk. 1, § 41, stk. 2, § 47, stk. 1, § 47, stk. 2 og § 48, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1999.
Stk. 2. Uanset § 1, nr. 3 og 6, og § 2, nr. 6, kan også Kort- og Matrikelstyrelsen i Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og den del af Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund, udføre matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, i forbindelse med
1)   anmodninger efter § 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, der er modtaget inden den 31. december 1999,
2)   anmodninger om afholdelse af skelforretninger, der er modtaget inden den 31. december 1999,
3)   andre landinspektørarbejder, der er rekvireret inden den 31. december 1999, og
4)   fuldførelsen af igangværende opgaver.
Stk. 3. Kort- og Matrikelstyrelsen kan fastsætte regler om opkrævning og betaling for matrikulære arbejder, som matrikelmyndigheden udfører i Sønderjylland efter stk. 2. Betaling kan kræves forud.
 
Lov nr. 466 af 7. juni 2001, som ændrer § 39, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2. Sager, som er indbragt for en landvæsensret inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Miljøministeriet, den 12. juni 2003
Hans Chr. Schmidt