Lov om Bygnings- og Boligregistrering

Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering
 
Herved bekendtgøres lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 28. februar 1990 med de ændringer, der følger af lov nr. 275 af 8. maj 1991 og § 1 i lov nr. 172 af 19. marts 2001.
§ 1. Hver kommune fører et register med oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Registret føres efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren således, at det kan give grundlag for en landsdækkende registrering af bygninger, boliger og tekniske anlæg m.v.
Stk. 2. Bygnings- og Boligregistret (BBR) har til formål at
1) indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v.,
2) indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i registret optagne tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser og
3) stille data til rådighed for offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder.
Stk. 3. Udgifterne til registrets vedligeholdelse og drift afholdes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren er dataansvarlig myndighed.
§ 2. I Bygnings- og Boligregistret skal registreres oplysninger om:
1) hver enkelt bygnings identifikation, opførelsesår, beliggenhed, størrelse, tekniske forhold, indretning, installationer og anvendelse og om
2) hver enkelt bolig- eller erhvervsenheds identifikation, oprettelsesår, størrelse, huslejeforhold, indretning, installationer og anvendelse.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om registrering af andre oplysninger om bygnings- og boligforhold samt af tekniske anlæg m.v., som har betydning for varetagelsen af opgaver, der påhviler offentlige myndigheder eller har anden væsentlig samfundsmæssig interesse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan registrere oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v., som ikke er indeholdt i registreringen efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og justitsministeren fastsætte særlige regler for registrering af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.
§ 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed i registreringen.
§ 3 a. Kommunalbestyrelsen fastsætter navne på offentlige veje, jf. § 1 i lov om offentlige veje.
Stk. 2. For hovedlandeveje og landeveje fastsættes navne dog efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.
§ 3 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre for bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er udstykket med henblik på bebyggelse, og hvor der er adgang til vejen. For hovedlandeveje og landeveje kan husnumre dog kun fastsættes efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ændre de enkelte husnumre, for hovedlandeveje og landeveje dog kun efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse.
§ 3 c. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejendomme ved ejernes foranstaltning og på disses bekostning skal forsynes med skilte med angivelse af husnummer og matrikelnummer samt belysning af husnummerskilte.
Stk. 2. Nærmere bestemmelser om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre og matrikelnumre samt belysning af husnummerskilte kan fastsættes af kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje og landeveje dog kun efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.
§ 3 d. §§ 3 a-3 c finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje, jf. § 2 i lov om private fællesveje.
Stk. 2. For private veje, interne veje, torve, pladser og lign. kan kommunalbestyrelsen efter samråd med den enkelte grundejer fastsætte vejnavne og husnumre, jf. §§ 3 a og 3 b.
§ 3 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter adressebetegnelser for de enkelte bygninger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enheder m.v.
Stk. 2. Adressebetegnelsen for den enkelte bygning og for det enkelte tekniske anlæg m.v. kan foruden vejnavn bestå af husnummer og bogstav. I bygninger og tekniske anlæg, hvortil der er mere end én hovedadgangsvej, kan der fastsættes et selvstændigt husnummer og eventuelt bogstav til hver enkelt adgangsvej.
Stk. 3. Adressebetegnelsen for de enkelte enheder kan bestå af etagebetegnelse samt sidebetegnelse eller dørnummer.
§ 3 f. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og ændring af adresser, jf. §§ 3 a-3 e, samt om registreringen heraf.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med de dataansvarlige myndigheder fastsætte regler om, at registreringen efter stk. 1 skal tilknyttes andre administrative betegnelser som postnummer, matrikelnummer, bygningsnummer, ejendomsnummer og lign.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og justitsministeren fastsætte særlige regler for tildeling og ændring af adresser vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.
§ 4. Offentlige myndigheder samt ejere af registrerede bygninger, enheder m.v. skal efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, meddele oplysninger til brug for registrets drift.
Stk. 2. Offentlige og private virksomheder m.fl. kan efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, meddele oplysninger til brug for registrets drift.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om eventuelt vederlag for oplysninger meddelt efter stk. 2.
§ 5. På begæring af offentlige myndigheder skal der fra registret meddeles sådanne oplysninger, som har betydning for en sags afgørelse eller for myndighedens virksomhed.
Stk. 2. Koncessionerede selskaber har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse eller for selskabets virksomhed.
Stk. 3. Virksomheder m.v. har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger til brug i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art eller til brug i andet lovligt øjemed.
Stk. 4. Private personer har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger.
§ 5 a. (Ophævet)
§ 6. Oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret kan anvendes med henblik på markedsføring under iagttagelse af reglerne herom i lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og justitsministeren fastsætte særlige regler for videregivelse af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.
Stk. 3. Oplysninger om ejeres og lejeres økonomiske forhold og om forhold, der i øvrigt har væsentlig betydning for beskyttelse af ejeres og lejeres interesser, må ikke videregives. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog fastsætte regler om, at videregivelse af sådanne oplysninger kan ske på nærmere vilkår.
Stk. 4. Oplysninger, der er afgivet fra Bygnings- og Boligregistret, skal opbevares forsvarligt.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om opbevaring, anvendelse, tilintetgørelse og videregivelse af oplysninger efter § 5 og § 6, stk. 1-4.
Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om vederlag for registrets ydelser, herunder vederlag for ejeres og lejeres indsigtsret.
§ 7. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at søge gennemført sådanne regler eller foranstaltninger, at der i videst muligt omfang sker en samordning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger.
Stk. 2. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren i videst muligt omfang at fremme udveksling af oplysninger mellem registre indeholdende oplysninger som nævnt i stk. 1 og registre indeholdende oplysninger om personer og virksomheder.
Stk. 3. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at etablere rammer og vilkår for videregivelsen af oplysninger efter stk. 1, der sikrer, at disse oplysninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde.
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1) undlader rettidigt at meddele oplysninger, der afkræves efter § 4, stk. 1,
2) afgiver urigtige oplysninger til Bygnings- og Boligregistret
3) uden tilladelse skaffer sig oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret eller
4) overtræder vilkår for behandling af meddelte oplysninger.
Stk. 2. I de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 9. I sager om overtrædelse af § 4 samt overtrædelser af forskrifter, udstedt i henhold til loven, kan kommunen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde, dog højst 2.000 kr.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 9 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 3 a-3 e kan påklages til økonomi- og erhvervsministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.
Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.
§ 10. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
 
Lov nr. 275 af 8. maj 1991 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven1)  træder i kraft den 1. juli 1991.
 
Lov nr. 172 af 19. marts 2001 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven2)  træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2. § 1, nr. 23, har virkning for klager over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 12. september 2002
Bendt Bendtsen