Bestyrelsens ansvarsforsikring

Bestyrelsesmedlemmer i andels- og ejerforeninger skal se sig godt for, når de vælger blandt forsikringsselskabernes tilbud om bestyrelsesansvarsforsikring. Der er store forskelle, både hvad angår dækning og præmie. Vælger man det dyreste tilbud, har man ingen garanti for at få den bedste forsikring. Omvendt vil det billigste tilbud ikke nødvendigvis være lig med den dårligst dækkende forsikring.

I denne artikel vil jeg først om fremmest give et par gode råd til bestyrelsesmedlemmer og andre, der ønsker at vurdere kvaliteten af en bestyrelsesansvarsforsikring. Dernæst vil jeg komme med et eksempel, for at illustrere vigtigheden af at vise bestyrelsesansvars-forsikringen mere end blot overfladisk interesse.

For det enkelte bestyrelsesmedlem er udbyttet af en bestyrelsesansvarsforsikring økonomisk tryghed ? mere præcist privatøkonomisk tryghed.

Har nogen lidt et økonomisk tab, som følge af fejl eller forsømmelse fra bestyrelsens side kan et krav om erstatning blive rejst imod de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer personligt og evt. imod foreningen. Det er en udbredt misforståelse, at et sådant erstatningskrav alene rettes imod selve andels- eller ejerforeningen. Det enkelte bestyrelsesmedlems privatøkonomi er i ?skudlinien?.

Kort fortalt er bestyrelsesansvarsforsikringens formål, at sikre det enkelte bestyrelsesmedlem imod de økonomiske følger af et rejst erstatningskrav.

Et par gode råd til kvalitetsvurderingen
 
Forsikringssum
 
Forsikringssum pr. forsikringsår, altså det beløb forsikringsselskabet maksimalt vil udbetale i forbindelse med et krav fremgår normalt altid af tilbudets forside. Forsikringssummen bør efter min vurdering ikke være under kr. 1. mio. Det er vigtigt også at læse forsikringsbetingelserne idet man her ofte vil finde en pasus om, at der uanset den anførte forsikringssum gælder en maksimumerstatning pr. skade på f.eks. kr. 300.000 eller en maksimumerstatning pr. bestyrelsesmedlem på f.eks. kr. 50.000. Sådanne begrænsninger i dækningen mener jeg ikke man bør acceptere.
 

Ligeledes bør man se efter i forsikringsbetingelserne om omkostninger og udgifter til sagens afgørelse ? f.eks. advokatomkostninger mv ? dækkes indenfor forsikringssummen eller dækkes ud over forsikringssummen. Omkostningerne til sagens afgørelse i komplicerede sagen kan løbe op i meget store beløb. Står der intet omkring dækning af omkostninger til sagens afgørelse er det positivt. Så dækkes omkostningerne nemlig ud over forsikringssummen ? og hele forsikringssummen vil være til rådighed til dækning af erstatningskravet. Hvis forsikringsbetingelserne omtaler omkostninger til sagens afgørelse betyder det altid, at disse omkostningerne dækkes indenfor forsikringssummen.  Man har så ikke den fulde forsikringssum tilbage til dækning af erstatningskravet.

Selvrisiko
 
Selvrisiko kommer man aldrig udenom på en bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikrings-selskabets logik er her, at hvis det koster den forsikrede blot få tusinde kroner i selvrisiko at begå fejl ? ja så bliver der forhåbentlig tænkt lidt mere før beslutninger træffes. En selvrisiko på 10% er ikke usædvanlig. 10% af kr. 1. mio. er mange penge. Derfor vil jeg altid anbefale at få maksimeret selvrisikoen til f.eks. kr.  2.500 eller kr. 5.000 pr. skade.

Hvem er dækket - og hvem er ikke dækket.
 
Det bør tydeligt fremgå i forsikringsbetingelserne, hvad der menes med bestyrelses-medlemmer. Jeg vil foreslå følgende formulering anvendt: ?ved bestyrelsesmedlemmer forståes såvel tidligere, nuværende som fremtidige bestyrelsesmedlemmer herunder suppleanter valgt på foreningens generalforsamling?. Med denne formulering mener jeg, at man har gjort det tilstrækkelig tydeligt, således at man er fri for diskussionen, når skaden er sket. Jeg har i flere tilfælde set forsikringsbetingelser for bestyrelses-ansvarsforsikring, hvor fratrådte bestyrelsesmedlemmer ikke dækkes. Det fratrådte bestyrelsesmedlem må så betale erstatning af egen lomme. Da der let kan gå flere år fra den ansvarspådragende handling bliver begået til et krav om erstatning bliver rejst, er det meget vigtigt at forsikringen også dækker de fratrådte bestyrelsesmedlemmer.

Dækker forsikringen "fortidens synder".
 
Både ved nytegning af en bestyrelsesansvarsforsikring og ved skift fra et forsikringsselskab til et andet er det vigtigt, at se efter i forsikringsbetingelserne om forsikringen vil yde erstatning for ?fortidens synder?. Forsikringen bør efter min opfattelse yde erstatning for fejl eller forsømmelser begået før forsikringens tegning, når blot bestyrelsesmedlemmerne i forbindelse med forsikringens tegning kan skrive under på, at de ikke har kendskab til at krav er på vej til at blive rejst imod dem. Beklageligvis findes der på markedet forsikringsbetingelser, der ikke yder erstatning i tilfælde, hvor den ansvarspådragende handling er begået før forsikringens tegning.

Hvis hele forsikringssummen opbruges på ét krav ved forsikringsårets start.
 
Ikke mange bestyrelsesansvarsforsikringer for andels- og ejerforeninger tager på forhånd højde for denne problemstilling. Det bør dog fremgå af forsikringsbetingelserne på hvilke vilkår man kan købe ny ?frisk? forsikringssum, hvis et krav sluger hele forsikrings-summen ved forsikringsårets start. På bestyrelsesansvarsforsikringer taler man altid om forsikringssum pr. år, hvilket skal tages helt bogstaveligt. Et eksempel: Forsikringsåret følger kalenderåret. Forsikringssummen er kr. 1. mio. Den 1. februar anmeldes et krav på kr. 1. mio. til bestyrelsesansvarsforsikringen. Nu står bestyrelsen i den situation, at de enten skal leve uden bestyrelsesansvarsforsikring frem til næste 1. januar eller købe ny forsikringssum hos forsikringsselskabet. Er vilkårene for køb af ny forsikringssum ikke på forhånd aftalt i forsikringsbetingelserne, spår jeg ikke bestyrelsen særligt gode chancer, for at købe ny forsikringssum på rimelige vilkår.

Undtagelser man bør tage sig i agt for.
 
I forbindelse med kvalitetsvurdering af enhver forsikring er det vigtigt både at læse om, hvad forsikringen dækker og måske endnu vigtigere, hvad forsikringen ikke dækker. Jeg deler typisk undtagelser op i de rimelige og de urimelige. De rimelige er de undtagelser, som man uanset hvilken forsikring man tegner bare ikke kan undgå. De urimelige er de undtagelser, hvor forsikringsselskabet groft sagt udnytter kundernes manglende interesse for at læse forsikringsbetingelser, før skaden er sket.

De rimelige undtagelser er følgende:

• Krav som følge af person- eller tingskade, herunder forurening.
• Bøder af enhver art.
• Krav der skyldes, at bestyrelsesmedlemmer forsætligt (med vilje) har fremkaldt et formuetab.
• Krav vedrørende injurier og ærekrænkelser.
• Krav vedrørende enhver for immaterielle rettigheder.

De urimelige undtagelser er bl.a. følgende:

• Krav der skyldes, at bestyrelsesmedlemmer ved en grov uagtsomhed har fremkaldt et formuetab.
• Rente eller kurstab samt tab i forbindelse med låneomlægning.
• Foreningens evt. formuetab i tilfælde af bestyrelsens godkendelse af salg af andel til overpris.
• Tidligere / fratrådte bestyrelsesmedlemmer.

Et eksempel:

Der bliver fra køberen af en andelslejlighed rettet et erstatningskrav imod andelsbolig-foreningens bestyrelse. Køberen kan påvise, at han har betalt en alt for høj pris for lejligheden. Køberen har en god sag da det viser sig, at bestyrelsesmedlemmet der varetager opgaverne i forbindelse med køb og salg af andelsbeviser har begået en fejl. Bestyrelsesmedlemmet har anvendt en forkert (for høj) andelskrone idet han ved en fejl har kopieret og overskrevet et dokument på foreningens computer, som blev anvendt ved en handel 2 år tidligere. Han skulle naturligvis have anvendt et dokument fra samme år således, at den korrekte andelskrone blev anvendt. Ingen opdager fejlen i forbindelse med handlen. Køber bliver først opmærksom på fejlen i forbindelse med det følgende års generalforsamling. Købers advokat retter straks et erstatningskrav imod bestyrelsen. Bestyrelsen anmelder kravet til bestyrelsesansvarsforsikringen. Imidlertid afviser forsikringsselskabet at yde erstatning idet forsikringsselskabet vurderer, at bestyrelsesmedlemmet har fremkaldt formuetabet ved en grov uagtsomhed. Nu har bestyrelsen ikke ét men to problemer at slås med. Dels erstatningskravet fra andelshaveren, der har købt for dyrt, dels opgaven med at få ændret forsikringsselskabet vurdering fra grov til simpel uagtsomhed.

Hvordan denne historie ender ved vi ikke. Sikkert er det imidlertid, at den kommer til at koste andelsboligforeningens bestyrelse både tid og penge. Hvorfor? Fordi bestyrelsen havde overset, at den tegnede bestyrelsesansvarsforsikring ikke dækkede i tilfælde, hvor forsikringsselskabet vurderer, at formuetabet er fremkaldt ved en grov uagtsomhed.

Uden den, ofte meget store, arbejdsindsats fra bestyrelsesmedlemmer i andels- og ejerforeninger kunne foreningerne ikke fungerer. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet og ofte ikke tilstrækkeligt påskønnet af foreningens øvrige medlemmer. Som bestyrelsesmedlem har man derfor, efter min opfattelse, som minimum krav på at være dækket af en god bestyrelsesansvarsforsikring.  Derfor vil jeg opfordre bestyrelsesmedlemmer i andels- og ejerforeninger til at tale med foreningens forsikringsmægler og få tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring, der yder bestyrelsesmedlemmerne en god dækning.

Kilde: Forsikringsmægler Niels Ole Sloth, Forsikringsmæglerselskabet Assurance Partner ApS